En ansigtscreme kan love mere fugt, en shampoo kan være udviklet til tørt hår, og en foundation kan fremhæve en særlig hudvenlig sammensætning. Forsiden fortæller dog sjældent hele sandheden. Den findes på bagsiden, hvor en lang ingrediensliste ofte står med meget lille skrift og navne, som de færreste kan afkode.
Kosmetikkens ingredienser oplyses med såkaldte INCI navne. Systemet gør det muligt at genkende samme ingrediens på tværs af lande og produkter, men navnene er sjældent skrevet med almindelige danske betegnelser. Glycerin er let nok at genkende, mens planteekstrakter, konserveringsmidler og silikoner kan være langt sværere at identificere.
Derfor kan det være nyttigt at slå produktet eller de enkelte ingredienser op hos Kosmetiktjek, som samler analyser af kosmetik, hudpleje, hårpleje, makeup og hygiejneprodukter.
Se længere end teksten på forsiden
Ord som naturlig, mild og plejende lyder betryggende, men de fortæller ikke præcist, hvad produktet indeholder. En creme med planteekstrakter kan også indeholde parfume, mens et enkelt design på emballagen ikke siger noget om produktets sammensætning.
Ingredienslisten giver et mere præcist billede. Ingredienserne står normalt efter mængde, så den ingrediens, der fylder mest, nævnes først. Stoffer med en meget lav koncentration kan dog stå i en anden rækkefølge længere nede på listen.
Placeringen siger heller ikke alt om ingrediensens betydning. Nogle aktive ingredienser bruges i lave mængder, fordi en høj koncentration hverken er nødvendig eller ønskelig. Derfor bør en ingrediensliste læses som en helhed frem for som en simpel rangliste.
Kosmetiske ingredienser har forskellige funktioner
Mange ingredienser tilsættes for at give produktet en bestemt konsistens, holdbarhed eller duft. Andre binder fugt, blødgør huden eller hjælper ingredienserne med at blive fordelt jævnt.
En lang liste er derfor ikke automatisk et tegn på et dårligt produkt. Den kan blandt andet rumme vand, fugtbindere, fedtstoffer, emulgatorer, antioxidanter og konserverende stoffer. Et produkt med få ingredienser er heller ikke nødvendigvis bedre for den enkelte bruger.
Hudtype, allergi og personlige præferencer spiller ind. En person med parfumeallergi vil typisk lægge mærke til andre ingredienser end en person, der søger en rig creme til tør hud. Nogle fravælger silikone i hårprodukter, mens andre sætter pris på den glatte overflade, som visse silikoner kan give.
En score kræver stadig eftertanke
Kosmetiktjek vurderer ingredienser på en skala fra 1 til 10 og samler vurderingerne i en score for det enkelte produkt. Scoren bygger blandt andet på videnskabelig litteratur, regulatoriske databaser og reglerne for kosmetik i EU.
Sådan en vurdering gør det hurtigere at danne sig et overblik, men tallet bør læses sammen med forklaringen. En lavere vurdering betyder ikke nødvendigvis, at et lovligt kosmetikprodukt er farligt ved almindelig brug. Den kan pege på allergirisiko, irritation, restriktioner eller andre forhold, som det er relevant at kende.
Koncentrationen har også betydning. Et stof kan have helt andre egenskaber i ren form end i den begrænsede mængde, der må bruges i en creme eller shampoo. Den sammenhæng er vigtig, når man læser om kemi i kosmetik.
Sammenlign produkter med samme formål
Den bedste sammenligning sker mellem produkter, som skal løse den samme opgave. En let dagcreme bør ikke nødvendigvis vurderes efter samme ønsker som en fed creme til tør vinterhud. En vandfast mascara vil også kræve en anden sammensætning end en mascara, der let kan vaskes af.
Kig derfor både på produktets kategori, ingrediensernes funktion og egne præferencer. Filtre for eksempelvis parfume, alkohol, silikone eller farvestoffer kan gøre søgningen mere målrettet, men et mærkat som parfumefri fortæller kun noget om dette ene forhold.
