Der findes mange hårfjerningsmetoder på markedet i dag. Hvilken er den rigtige for dig? Her bringer vi en oversigt over tre populære hårfjerningsmetoder.
Vi håber meget, at du har lyst til at læse med, og at du vil føle dig inspireret. Måske vil du falde over en metode eller to, som du ikke kendte eller endnu har prøvet på egen krop.
Anbefalede produkter:
#1 Permanent hårfjerning
Første – og bedste – metode til hårfjerning er permanent hårfjerning.
Vi vurderer denne metode som værende den bedste, idet den, som navnet antyder, er permanent. Det betyder, at du ikke skal barbere dig eller på andre måder fjerne uønsket hår i tide og utide.
Permanent hårfjerning er ikke kun for dig, der gerne vil spare tid og penge på den lange bane. Det er også for dig, der er træt af at få røde knopper, indgroede hår og rifter – gener, der kan forekomme ved andre hårfjerningsmetoder.
Bloom Copenhagen er en af de skønhedsklinikker, der netop gør sig i permanent hårfjerning. De kan berette om, at de fleste af deres kunder er 70-90 % hårfri efter 8-10 behandlinger. De gør brug af IPL teknologi, der med et særligt lys (intense pulsed light) sender varme ned gennem hårets strå og videre ned i roden. Dette er en yderst effektiv metode til at sikre, at roden ikke er i stand til at producere nye hår.
Læs også: Epilator test
#2 Barbering
Der er selvfølgelig også den mulighed, at du kan barbere dig på traditionel vis. Til dette formål kan du enten bruge en ladyshaver eller en barberskraber (eller evt. begge dele).
Du kan opnå et fornuftigt resultat med denne hårfjerningsmetode, men desværre er der en risiko for gener som røde knopper og rifter, og det vil du sandsynligvis gerne undgå, ikke sandt?
Barbering kan desuden være tidskrævende, ligesom det kan blive en dyr affære, hvis du løbende skal købe nye barberblade. Bl.a. af følgende grunde anbefaler vi at ty til permanent hårfjerning. Permanent hårfjerning kan også gøre ondt, men der er til gengæld også mange fordele ved hårfjerningsmetoden som beskrevet.
#3 Voksbehandling
Den tredje og sidste hårfjerningsmetode, vi vil omtale i denne omgang, er voksbehandling. En sådan behandling kan du udføre selv eller få lavet af en professionel.
Denne hårfjerningsmetode er et godt alternativ til at bruge en skraber, idet der typisk går længere tid, inden de uønskede hår vokser ud. Du skal dog være opmærksom på, at denne hårfjerningsmetode ikke er permanent. Du skal derfor jævnligt – måske en gang om måneden – have lavet en voksbehandling, hvis du vil være hårfri.